Spring til indhold

Hvad er renten på boliglån?

Hvad er renten på boliglån

Er du på udkig efter et boliglån, er der mange overvejelser du skal gøre dig for at finde frem til det bedste lån. Udover at finde ud af, hvor mange penge du vil låne, skal du også overveje, hvilken rente du skal vælge, løbetiden, og om du vil have et boliglån med afdragsfrihed eller ej.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 25-08-2017. Kategori: Boliglån

Leder du efter et boliglån, så lad Findbank indhente tre gratis og uforpligtende tilbud på det billigste boliglån til dig.

Renten varierer afhængig af pengeinstituttet

Afhængig af hvilken låneudbyder du vælger, kan renten på boliglån variere meget. Det påvirker også renten, hvor mange penge du skal låne, hvad du er i stand til at betale af pr. måned, og hvor lang løbetid du ønsker på boliglånet.
Renten på et boliglån er typisk højere end på et realkreditlån, idet lånegivers sikkerhed på et boliglån er dårligere end på realkreditlånet. Jo hurtigere du kan tilbagebetale lånet, jo billigere er det også, da renten falder.
Det findes flere forskellige rentetyper til boliglån, som det er vigtigt, at du tager stilling til, før du optager lånet.

– fast rente
– variabel rente
– variabel rente med renteloft
– rentetilpasning

På et boliglån med fast rente, er der typisk et tillæg i forhold til boliglånet med den variable rente. Det koster altså lidt ekstra at sikre sin økonomi ved at vælge boliglånet med fast rente. Du er derimod klar over præcist, hvad du skal betale i ydelse hver måned. Det betyder altså, at uanset om renten ændres, påvirker det ikke din månedlige ydelse på lånet. Har du derfor en stram økonomi, der ikke tåler, at udgifterne svinger, kan det fastforrentede boliglån være det bedste valg. Har du derimod luft i din økonomiske til svingende udgifter, så kan det typisk bedre svare sig at vælge boliglånet med variabel rente.