Spring til indhold

Hvad er kursen på et obligationslån?

Hvad er kursen på et obligationslån?

Når du er på jagt efter et obligationslån, er det vigtigt at undersøge, hvad renten og kursen er. Ved optagelse af et obligationslån, udsteder realkreditinstitutter et antal obligationer, som derefter sælges på børsen. Hvad kursen er på obligationerne afhænger af, hvor meget eller lidt køberne er villige til at betale for dem. Afhængig af hvor meget de er villige til at betale, afgør det beløb, du vil få udbetalt.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 25-08-2017. Kategori: Obligationslån

Obligationslån – sådan fungerer kursen på obligationslånet

Køber du f.eks. en bolig til 1.000.000 kr., kan du maksimalt låne op til 80% af boligens værdi med et obligationslån. Forudsat at du kan få lov at låne maks. Værdien, skal obligationslånet indbringe 800.000 kr. Hvis du f.eks. vælger et obligationslån med 5% i rente, hvor kursen er 80, vil du for hver obligation af 1.000 kr. få 800 kr. udbetalt. Da du skal låne 800.000 kr., skal der udstedes 1.000 obligationer af 1.000 kr. Derfor bliver din samlede obligationsgæld 1.000.000 kr. og dermed det beløb, som du skal betale tilbage. Du lider derfor et kurstab på 200.000 kr. For at undgå et kurstab, er det bedste at optage et obligationslån, når kursen ligger så tæt på kurs 100 som muligt.

Er du interesseret i et obligationslån med lav kurs? Så lad Findbank indhente tre gratis og uforpligtende tilbud på det billigste obligationslån til dig.

Hvad betyder en fastkursaftale på obligations?

Før du indgår en aftale om hvilket som helst lån med et realkreditinstitut, vil du modtage et lånetilbud. Det vil fremgå af lånetilbuddet, hvilket beløb du vil få udbetalt på baggrund af den gældende obligationskurs for tidspunktet, hvor tilbuddet afgives.  I takt med at markedsrenten ændres, kan kurserne svinge fra tilbudstidspunktet og til det reelle opkøb af obligationerne. Det betyder, at du i sidste ende kan få udbetalt en beløb, der afviger fra beløbet på lånetilbuddet. For at undgå dette kan du aftale en fast kurs for en merpris med instituttet.  Dermed er du sikret, at du får nøjagtig det beløb, der står i lånetilbuddet. Fastkursaftalen betyder dog også, at det er realkreditinstituttet og ikke dig, der vil nyde godt af en eventuelt kursstigning og dermed et mindre kurstab.