Private banking

Private banking er for dig, der har en investerbar formue på min. 2 mio. En investerbar formue er en formue, der ikke er låst i fx ejendomme eller arbejdsgiverpension. Har du det, passer du ned i bankernes koncept ‘private banking’.

Hvad er private banking?

Private banking dækker over en række finansielle services der tilbydes til privatkunder med en stor formue.  Private banking omtales også som ”Wealth management” eller ”formuerådgivning”, hvilket refererer til, at kunder med en stor formue har en kompleks økonomi, fordi der er andre og flere behov og ønsker der gør sig gældende.

Private banking kunder tilbydes en lang række fordele, som vil variere fra bank til bank. Dog, ens for alle bankerne er, at private banking, først og fremmest giver adgang til specialiseret rådgivning i investering og forvaltning og pleje af din formue. Er du ikke tilfreds, hvor du er idag, kan det muligvis give værdi for dig at skifte bank.

Der kan være stor økonomisk gevinst at hente, ved at lade en bank forvalte sin formue, da det ofte er en tidskrævende og risikofyldt proces, selv at skulle forvalte sin formue. Som private banking kunde, vil man dermed være tilknyttet en specialiseret rådgiver, der vil rådgive dig i investeringsløsninger og formue indenfor arv, pension og generationsskifte af virksomhed.

Derudover tilbyder bankerne også en række ekstra serviceydelser som bl.a. omfatter invitation og adgang til eksklusive VIP-arrangementer og fordelagtige vilkår og renter på kreditkort samt udlån. Find den billigste bank her.

Størrelse på formue for at være private banking?

Det er forskelligt fra bank til bank, hvad størrelsen på din formue, skal være før du kan blive private banking kunde, samt om formuen er invester bar. – dvs. at din formue ikke er bundet op i fx friværdi i bolig eller pension. Typisk består Private banking kunder af privatpersoner og virksomhedsejere der har en samlet formue på minimum 2 millioner.

Hvilke banker tilbyder private banking?

De fleste banker i dag, tilbyder private banking, der er derfor mange muligheder for at finde en bank, der kan tilbyde specialiseret rådgivning og ekstra serviceydelser for kunder med stor formue.

 

Private banking Bank Minimum formue
Alm. Brand bank 2,5 millioner +
Arbejdernes Landsbank 2,5 millioner +
Bank Nordik 3 millioner
Danske bank 2 millioner
Jyske bank 2 millioner
Nordea 4 millioner
Nordjyske bank 5 millioner
Nykredit 2 millioner
Spar Nord 2 millioner
Sydbank 3 millioner
Sparekassen Kronjylland 1,5 millioner
Vestjysk bank 2 millioner