Kursskæring – Guide for begyndere

Hvad er kursskæring

Der er mange begreber forbundet med at være boligejer og låntager. Kursskæring er et af dem. Ved du, hvad det betyder? Læs med her, og få en letforståelig introduktion til kursskæring for nybegyndere, som du faktisk kan forstå.

Kasper Kjems
  • Redaktør - Findbank.dk
  • Kasper Kjems

Hvad er kursskæring?

Kursskæring er et beløb, der bliver opkrævet i forbindelse med obligationshandel. Det kan f.eks. være i forbindelse med lånoptagelse, låneindfrielse og refinansiering/rentetilpasning. Det bliver også kaldt kursfradrag eller kurstillæg, og det ligger typisk på 0,10 %, men kan ændre sig i løbet af lånets løbetid.

Når du ønsker at optage et realkreditlån hos en långiver, handler du i princippet med obligationer. Det er nemlig dem, som lånet bliver finansieret af, der efterfølgende sælger til investorer.

Hvis det er et realkreditinstitut, der står for at sælge obligationerne, koster det et gebyr for salget. Det er dette beløb, der også bliver kaldt kursskæring. Det er et tillæg eller et fradrag, der bliver lagt oveni den reelle salgspris. Som kunde får du derfor enten mindre end salgsprisen, eller også skal du betale mere end selve kursen på obligationerne.

Hvad er obligationer?

Obligationer kan defineres som gældsbeviser, hvor modtageren forpligter sig til at forrente og betale lånet tilbage til långiveren over en bestemt årrække. Med andre ord er det en form for lån.

Hvorfor benytter realkreditinstituttet sig af kursskæring?

Realkreditinstitutter benytter sig af kursskæring for at sikre sig selv, når de låner penge ud, og for at skabe en ekstra indtjeningskilde. Der er derfor flere årsager til, at de benytter sig af kursskæring.

De sidder med en lang række omkostninger og dermed risici ved lånoptagelse. Kursskæring fungerer derfor som en form for sikkerhed, når de udbetaler pengesummen. Få mere at vide om stiftelsesomkostningerne her.

Kursskæring bliver beregnet som en fast pointsats, f.eks. 0,2 kurspoint. Typisk giver instituttet dig som låntager dårligere kurspoint, end hvad det giver sig selv. Det vil sige, at det på den måde tjener penge ved obligationshandel og ved lånoptagelse og dermed får en ekstra indtjening.

Hvad er kurs?

Kurs er et udtryk for prisen på din realkreditobligation. Det er, hvad én obligation koster på det givne tidspunkt. Ved et boliglån bliver der typisk udstedt flere obligationer, men kursen er kun et udtryk for, hvad én koster. Kursen kan svinge over tid, men det er den pris, du modtager ved salget af obligationer. Hvis du derimod skal indfri et lån, er kursen det, du skal betale for at få obligationerne tilbage igen.

Hvis du har behov for låneoptagelse, er det bedst, hvis kursen er så tæt på 100 som muligt. Så vil du nemlig komme til at skylde så få penge som muligt. Det vil sige, at hvis kursen er 100, modtager du 100 kr. for hver 100 kr., du låner. Hvis kursen derimod er 90, modtager du kun 90 kr. for hver 100 kr., du låner.

Hvis du derimod skal indfri et lån eller har brug for omlægning af lån, skal kursen gerne være så lav som muligt. På den måde skal du nemlig betale under 100 kr. pr. 100 kr. af dit lån. Det vil sige, at hvis kursen er på 90, skal du kun betale 90 kr. for hver 100 kr., du har lånt.

Du kan blive klogere på, hvad indfrielse af et realkreditlån koster.

Hvad er forskellen på kursskæring og bidragssats?

Bidragssats er et fast beløb, som du betaler til din långiver, når du har et realkreditlån. Kursskæring er et gebyr til den kurs, som obligationen forhandles til.

Bidragssatsen er en udgift, som du skal betale hver måned eller hvert kvartal, og den udgør en procentsats af din restgæld. Kursskæringsgebyret er derimod et fradrag eller et tillæg til kursen.

Læs mere om bidragssatser her.

Hvornår har kursskæring størst betydning for lånet?

Kursskæring har størst betydning for lånet ved refinansiering af korte flekslån. Det skyldes, at du betaler kursskæring hver gang, der sker en rentetilpasning.

Kursskæring har især betydning for korte flekslån, såsom et F1-lån, der er et rentetilpasningslån. Her kender du kun renten ét år frem, heraf navnet F1, og derfor er gebyret tilbagevendende. Effekten af kursskæring er på den måde større ved F1-lån, da lånet rentetilpasses hvert år i modsætning til f.eks. et F3-lån, som bliver rentetilpasset hvert tredje år.

Det vil sige, at kursskæring har mindst betydning for de fastforrentede lånetyper, da renten her bliver fastsat igennem hele lånets løbetid. Det er derfor en lånetype, der kan give mere tryghed, da du ved, hvad betalingen bliver i løbet af hele processen. Bliv klogere på F1, F3 og F5 realkreditlån.

Hvorfor har realkreditinstitutterne fået kritik angående kursskæring?

Realkreditinstitutterne er før i tiden blevet udsat for hård kritik angående kursskæring, fordi de har været dårlige til at give tilstrækkelig information om kursskæringsgebyret. Der er mange, der har haft svært ved at forstå, hvad begrebet reelt betyder, og institutterne har været dårlige til at komme med forklaringen.

Det har haft den betydning, at låntagerne ikke har været 100 % klar over, at beløbet egentlig var højere ved lånoptagelsen, end de var blevet informeret om. Informationen er først kommet meget sent i forløbet, og det er derfor vigtigt, at du som låntager også er opmærksom på det fra start.

Hvad skal du være opmærksom på?

Når du tager beslutningen om at låne penge, skal du gøre dig en række overvejelser. Du skal overveje, hvor stort et beløb, du har brug for, og du skal beslutte dig for selve lånetypen, løbetiden og renteformen. Her skal kursskæring også indgå i dine overvejelser.

Det kan være, at du overvejer at købe en bolig, eller måske er du på udkig efter et mindre lånebeløb. Uanset hvad er det altid en god idé at tage en snak med din rådgiver eller bank, så du kan høre nærmere om dine muligheder og blive klogere. På den måde bliver du godt klædt på til at tage det rette valg, og du ved, hvad de endelige omkostninger bliver.