Spring til indhold
Banker
Arbejdernes Landsbank
Banker
Arbejdernes Landsbank

Bliv kunde i Arbejdernes Landsbank

Overvejer du at skifte bank til Arbejdernes Landsbank? Få mere viden om banken her, og se hvordan du nemt og hurtigt bliver kunde i en ny bank.

Arbejdernes Landsbank så dagens lys ved stiftelsen i 1919. Banken beskæftiger ca. 1100 ansatte fordelt på 61 filialer placeret rundt om i hele Danmark. Banken har over 350.000 kunder (2024).

Læs også guiden: Skift bank online

Hvilke boliglån tilbyder Arbejdernes Landsbank?

  • AL-Boliglån: Dette boliglån tilbyder finansiering af køb af ejerbolig, samt boligforbedringer i eksisterende bolig. Et AL-Boliglån kan finansiere den del af købesummen, som ikke dækkes af re­al­kre­dit­lå­net samt egen udbetaling. Renten er variabel, og løbetiden kan være op til 20 år.
  • AL-Prioritet: Dette lån består af et lån samt en indlånskonto med en konkurrencedygtig rente. Lånet er ikke formålsbestemt, og kan derfor benyttes til finansiering af ny ejerbolig, belåning af friværdi i eksisterende bolig med henblik på boligforbedringer, køb af forbrugsgoder, arveforskud eller lign.
    Når lånet udbetales, bliver beløbet overført til indlånskontoen, og herefter kan der hæves og indsættes penge på kontoen. AL-Prioritet tilbyder finansiering af op til 70% af en ejerboligs værdi, og op til 50% af en fritidsboligs værdi.
    Renten er variabel, og indestående på indlånskontoen forrentes med en rentesats der svarer til udlånsrenten fratrukket et variabelt fradrag. Lånet har en løbetid på op til 30 år, og er afdragsfrit de første 10 år.
  • AL-ProvinsKlar: AL-ProvinsKlar er et lån med variabel rente som tilbyder finansiering af ejerboliger, herunder mindre land­brugs­e­jen­dom­me med et areal på under 10 hektar. Lånet giver mulighed for at finansiere op til 60% af værdien, som banken fastsætter den pågældende ejendom til. Finansiering af op til 95 % af en ejendoms værdi kan også tilbydes såfremt låntager ikke har midlerne til selv af finansiere den del af en boligens værdi der ligger udover de 60% . I sådanne tilfælde er løbetiden dog maks. 10 år, hvor den normalvis er op til 20 år.
    Der er således et udbetalingskrav på 5% af boligens værdi.

Hvilket andelsboliglån tilbyder Arbejdernes Landsbank?

Til finansiering af andelsbolig, boligforbedringer samt belåning af friværdi til f.eks. indfrielse af gæld eller køb af forbrugsgoder tilbyder Arbejdernes Landsbank følgende lån:

  • AL-AndelsPrioritetslån: Dette lån kan som nævnt ovenfor bruges til mange forskellige formål, og er dermed ikke et formålsbestemt lån. Lånet har variabel rente, og en løbetid på op til 30 år, med mulighed for op til 10 års afdragsfrihed.
  • AL Fastrente-Andel: Dette lån kan som nævnt ovenfor bruges til mange forskellige formål, og er dermed ikke et formålsbestemt lån. Lånet har en fast rente, hvilket bevirker at ydelsen på lånet er konstant henover lånets løbetid, og således skal man som låntager ikke bekymre sig om udviklingen på rentemarkedet. Lånet kan have en løbetid op til 25 år, og der er ikke mulighed for afdragsfrihed på lånet.

Hvilke realkreditlån tilbyder Arbejdernes Landsbank?

I forbindelse med køb af ejerbolig, er det bankens samarbejdende realkreditinstitut Totalkredit der udbyder realkreditlån.

Totalkredit tilbyder til finansiering af ejerbolig 4 forskellige låntyper, hvilke er listet nedenfor:

  • Fastforrentet realkreditlån: Med Totalkredits fastforrentede realkreditlån, ligger renten fast i hele lånets løbetid. Løbetiden er op til 30 år, med mulighed for indledende afdragsfrihed i op til 10 år. Lånet er typisk dyrere end lån med variabel rente og prisen afhænger af lånebeløbet og løbetiden på lånet.
  • Rentetilpasningslån:  Totalkredit tilbyder også rentetilpasningslån med variabel rente, hvor der er mulighed for at vælge en rentebindingsperiode på enten 3 eller 5 år. Her vil du have kendskab til renten et aftalt antal år, men ikke i hele låntes løbetid. Rentetilpasningslån har typisk en lavere rente og dermed en lav ydelse set i forhold til et fastforrentet realkreditlån. Løbetiden er op til 30 år, med mulighed for at tilvælge afdragsfrihed i op til 10 år.
  • F-kort: F-kort lånet er det lån, hvor der typisk kan opnås den laveste rente og ydelse. Lånet har dog et højere afdrag end et fastforrentet realkreditlån. Renten på F-kort lånet er variabel og fastlægges for 6 måneder ad gangen. Løbetiden kan være op til 30 år, med mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år.
  • RenteMax: RenteMax lånet er et fleksibelt lån, hvor der fastsættes et renteloft, som gælder i 5 eller 10 år. Lånet har typisk en konkurrencedygtig variabel rente, som justeres hvert halve år. Løbetiden kan være op til 30 år, med mulighed for ændring af løbetiden. Der kan vælges perioder med afdragsfrihed i op til 10 år i alt.

Hvilken bilfinansiering tilbyder Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank tilbyder følgende muligheder i relation til finansiering af bil:

  • Billån til benzin – og dieselbil: Dette lån kan vælges med fast eller variabel rente, og kan have en løbetid på op til 8 år.
  • Billån til plug-in-hybridbil: Dette lån kan vælges med fast eller variabel rente, og kan have en løbetid på op til 8 år.
  • Billån til elbil: Dette lån kan vælges med fast eller variabel rente, og kan have en løbetid på op til 8 år.
  • Privatleasing: Som en tredje løsning til finansiering af bil, tilbydes privatleasing af plug-in-hybrid-, el-, og fossilbiler. Typisk er der i forbindelse med leasing en førstegangsydelse som skal betales, og herefter betales en fast månedlig ydelse i den valgte leasingperiode.

Privatleasing udbydes af Arbejdernes Landsbanks datterselskab AL Finans.

Hvordan skifter jeg bank?

Inden du tager beslutningen om at skifte bank, er det en god idé at indhente tilbud fra de forskellige banker på markedet. På den måde er du mest sikker på at blive kunde i en bank, der tilbyder dig de bedste vilkår.

Med øget konkurrence på markedet er der rig mulighed for at modtage fordelagtige tilbud. Med Findbank.dk kan du helt gratis og uforpligtende sammenligne forskellige banktilbud. Du vil herefter få tilsendt op til tre af de bedste af slagsen, hvorefter du frit kan vælge, om du ønsker at gå videre med en af tilbuddene.

Opret en forespørgsel allerede i dag her, og bliv kontaktet.

 

Om banken

  • Antal filialer
    70
  • Medarbejdere
    1000+