Spring til indhold

Boliglån og rente – Alt du skal vide

Par har fået en god boliglån rente

Overvejer du at købe nyt hus? I denne guide finder du den vigtigste viden om renter på boliglån. Bliv klogere på forskellige former for lån til boligkøb og find eksempler på rentesatser ved banklån til bolig i 2021.

Kasper KjemsAf Kasper Kjems. Redaktør - Findbank.dk
Opdateret d. 14-06-2021. Kategori: Boliglån

Hvad er et boliglån, og hvilke former findes der?

Begrebet “boliglån” bliver ofte brugt som en samlet betegnelse for banklån til bolig og realkreditlån. Når du låner penge til en ejerbolig, vil størstedelen af pengene typisk komme fra et realkreditlån, mens den resterende del af boligens værdi finansieres via et banklån.

1. Realkreditlån

Renten på realkreditlån er som regel lavest, og derfor vælger mange denne låneform til at finansiere størstedelen af deres boligkøb med. Du kan dog maks. låne op til 80 % af husets værdi gennem et realkreditlån (har du brug for at låne mere, må du derfor kigge mod andre låneformer, typisk et banklån).

Du optager et realkreditlån hos et realkreditinstitut, typisk via din bank. Du kan dog godt have et lån hos ét realkreditinstitut, selvom din bank arbejder sammen med et helt andet. Det er derfor en god idé at undersøge markedet og udvælge det realkreditinstitut, der kan tilbyde dig de bedste vilkår og priser. Find det billigste realkreditlån.

2. Banklån

Et banklån kan bruges til mange formål, herunder til investering i en bolig. Banklån til boligkøb (også kaldet “boliglån”) benyttes oftest til at finansiere den procentdel af boligkøbet, som ikke kan finansieres via realkreditlån. Men som noget nyt kan et banklån nu også finansiere hele boligens værdi. Det vil i nogle tilfælde kunne give en lavere rente, end hvad du kan opnå gennem et realkreditinstitut.Sammenlign renter på banklån.

Hvad er renten på boliglån?

Renten på et boliglån er kort fortalt den pris, du betaler for at få lov til at låne penge. Et real-kreditlån er typisk fastforrentet, mens renten på et banklån til boligkøb ofte er variabel.

Renten på et banklån til boligkøb ligger gerne et sted mellem 3-15 %.

Renten på et F5-lån lå ved udgangen af april 2021 på minus 0,1 %. Den gennemsnitlige bi-dragssats (det, som realkreditinstituttet tjener på at formidle lånet mellem låntager og långi-ver) inkl. kursskæring lå på omkring 0,84 %.

Renten er dog i høj grad individuel og afhænger i praksis af en lang række faktorer, blandt andet:

  • Hvor meget du skal låne
  • Hvor hurtigt du afbetaler lånet
  • Om renten er fast eller variabel
  • Om du er helkunde
  • Hvorvidt dit lån er med eller uden rentefradrag
  • Hvor stor en sikkerhed du selv kan stille

Boliglån: hvor meget kan jeg låne?

For at få et præcist overblik over, hvor mange penge du kan låne til at købe bolig for, bliver du nødt til at indhente tilbud fra banken og eventuelle andre låneudbydere. Du kan dog få et ganske godt fingerpeg om, hvor mange penge du cirka kan låne til boligkøb, ved at gange din årlige husstandsindkomst før skat med 4.

Det vil sige, at hvis din årlige husstandsindkomst er på 500.000 kroner før skat, så bliver regnestykket sådan her:

500.000 kroner X 4 = 2.000.000 kroner

I dette tilfælde kan du altså låne penge til boligkøb for 2 millioner kroner.

Udover din årlige husstandsindkomst er der dog også andre faktorer, der spiller ind i det maksimale beløb, du kan optage et boliglån for. Hvis du har optaget anden gæld (det kan for eksempel være et SU-lån eller et billån), skal det også trækkes fra. Har du eksempelvis ek-sisterende gæld for 100.000 kroner, kan du i regnestykket ovenfor optage lån for 1.900.000 kroner, da de 100.000 kroner skal trækkes fra det oprindelige beløb på 2.000.000 kroner.

Et godt tip

Vil du gerne lave en mere detaljeret udregning for, hvor mange penge du kan optage boliglån for?

Prøv vores låneberegner.

Hvad koster et boliglån?

Prisen på et boliglån afhænger ikke kun af renten, men også af omkostninger til etablering, bidrag og indfrielse. Når du sammenligner forskellige lånemuligheder, er det derfor en god idé ikke at stirre dig blind på rentesatserne. Generelt gælder det, at den billigste låntype er lån med afdrag, kort løbetid og variabel rente. Læs om afdragsfrit lån her.

Prisen på dit boliglån varierer fra person til person, afhængigt af din økonomi, din gæld og dine specifikke ønsker til lånets vilkår og størrelse.

Den bedste måde at finde et billigt boliglån på er derfor ved at undersøge vilkårene og priser-ne hos de forskellige pengeinstitutter og låneudbydere og sammenligne dem. Herefter kan du vælge det lån, der bedst passer til din økonomi og dine behov.

Hvad koster et boliglån på 1 million?

Hvor meget det koster at låne 1 million til boligkøb, afhænger af flere forskellige parametre, blandt andet din individuelle økonomi, hvor hurtigt du betaler lånet af, og ikke mindst de aktu-elle markedsvilkår, som løbende udvikler sig. Nedenstående skal derfor blot ses som et groft eksempel.

I skemaet herunder kan du se et eksempel på, hvad det vil koste at låne en million kroner som fastforrentet obligationslån uden afdragsfrihed hos Realkredit Danmark, som målt på udlån er det største realkreditinstitut i Danmark. Skemaet er inddelt efter, hvor hurtigt du af-betaler lånet.

Den billigste løsning vil du opnå ved at tilbagebetale lånet inden for 10 år. I så tilfælde vil om-kostningerne (som indbefatter både renter, kurstab og stiftelsesomkostninger) til et banklån i eksemplet her ligge på omkring 100.000 kroner, og den månedlige ydelse vil ligge på cirka 9.400 kroner.

Eksempel på prisen for lån på 1 million kroner

Løbetid Månedlig ydelse ÅOP Tilbagebetalingsbeløb
10 år 9.460 kr. 2,03% 1.103.954 kr.
20 år 5.050 kroner 2,75 % 1.291.662 kr.
30 år 4.490 kroner 3,15% 1.524.327 kr.

Se, hvor meget du kan låne til bolig

Find boliglån til studerende

Find det billigste boliglån

FAQ om boliglån og renter

Hvilken bank er bedst for boliglån?

Den bedste bank er den bank, der kan tilbyde priser og vilkår, som passer til netop dine behov. Det kan også være en fordel at vælge en bank, som er i samme koncern som dit realkreditinstitut, din forsikring eller din pensionsordning, da du måske kan spare penge ved at samle alt i samme koncern.

Hvad er renten på boliglån i banken?

Renten på et boliglån i banken (også kaldet et banklån) vil typisk ligge et sted mellem 3 – 15 %, men det varierer fra bank til bank.

Hvad er en god rente på boliglån i 2021?

Hvis du kan få et boliglån i banken (også kaldet et banklån) på omkring 3-5 procent er det som tommelfingerregel en god rente. Priserne udvikler sig dog løbende, så tjek selv op på den aktuelle situation.